|
Kurser og workshops, á ½-2 dages varighed, sammensættes individuelt efter behov til virksomheder og grupper.
Balance og Indre Lederskab
Mærk din indre styrke og find din naturlige balance.
Skab kontakt til din indre kerne og oplev hvordan du kan leve et liv med mere ro, balance og helhed. Du lærer iboende styrker og kvaliteter i dig at kende og mærker den kraft der ligger i at skabe en naturlig balance i dit liv. Du får indsigt i hvad det vil sige at navigere bevidst i livet, og hvordan du kan sætte fokus på det der er vigtigt og giver mening lige nu.
Bliv klogere på dig selv gennem historier, øvelser og eksempler, samt en storslået natur lige udenfor døren. Opnå større bevidsthed om det du gerne vil, og skab fokus og handlingsplaner der bringer dig videre.
Undervisningen er baseret på den Maya-indianske visdomstradition, ”the Teachings of the Delicate Lodge”som indeholder enkle og kraftfulde værktøjer til øget bevidsthed, kommunikation og lederskab (se mere på www.ehama.org og www.dancehammers.com).
Teamsamarbejde
Som handler om god kommunikation, ejerskab, trivsel og motivation i teamet. Som højner oplevelsen af at arbejde sammen som et team, opbygger fællesskabet og skaber tættere relationer i gruppen. Der er fokus på den enkeltes ansvar overfor og bidrag til helheden, samt oplevelsen af at skabe noget sammen til glæde for virksomheden.
Teamsamarbejde som opbygger tilliden i teamet, til hianden og til teamets formål og mål . Der lægges vægt på at skabe nærvær, samt ærlig og ligefrem dialog.Der sættes fokus på god kommunikation og processer for godt samarbejde, samtidig med at trivsel og individuelle behov i teamet kan tilgodeses.
Udbyttet er større ansvarlighed overfor hinanden og teamets mål, følelse af tættere fællesskabog at være på vej sammen, samt mening, motivation og god energi i teamet.
Med udgangspunkt i gruppen, udfoldes teori og dialog omkring det gode teamsamarbejde. Suppleret med aktive øvelser og dialoger, hvor emnerne belyses fra forskellige vinkler, således at alle deltagere får noget med hjem.
Wisdom Councils - The Way of the Council
Bliv klogere på jeres udfordringer og hvordan I løser dem.
Træd ind i en verden af større forståelse, visdom og helhed og få indblik i en tidløs rådslagningsproces. Processen åbner op for nye muligheder og perspektiver, og hjælper jer til at løse den situation I står i på den mest hensigtsmæssige og helhedsorienterede måde.
I bliver guidet gennem 8 forskellige retninger og perspektiver og lærer at lytte til den tidløse visdom der bor i os alle, og som vi kan trække på til store og små beslutninger I hverdagen.
Find løsninger på mange forskellige situationer på arbejdspladsen med denne virkningsfulde proces.
Opnå større indsigt i bevidst kommunikation, samt problemløsning på en bæredygtig og helhedsorienteret måde.
Undervisningen er baseret på den Maya-indianske visdomstradition, ”the Teachings of the Delicate Lodge”som indeholder enkle og kraftfulde værktøjer til øget bevidsthed, kommunikation og lederskab (se mere på www.ehama.org og www.dancehammers.com).
Klar Kommunikation og Gennemslagskraft
Bliv bedre til at stå for og kommunikere det du/I virkelig mener, og gøre det på en autentisk, respektfuld og imødekommende måde. Vi sætter fokus og arbejder bevidst med det du/I ønsker at kommunikere til omverdenen.
Opnå styrke og bliver mere klar i din/jeres kommunikation og kropssprog. Bliv bevidst om de vigtige værdier og kompetencer der er i spil, og hvordan de bedst udtrykkes på en enkelt og kraftfuld måde.
Klar kommunikation kommer fra hjertet og er direkte og åben kommunikation, der giver forståelse for dig selv og dine behov - og for den anden. Du/I taler ud fra dit eget verdensbillede, uden fordomme og uden at være forudindtaget. Ved at give slip på forventningerne til udfaldet af samtalen, kan der kommunikeres helt frit og skabes mulighed for vind-vind situationer og fællesskab.
Denne form for autentisk kommunikation tager udgangspunkt i hjertet og bliver derved meget kraftfuld og nærværende. Det gør at du/I får gennemslagskraft og har en klar udstråling i det der siges og gøres, fordi tanker, ord og handlinger stemmer overens. Den indre og ydre verden hænger sammen og udtrykker det som er - lige nu - uden begrænsninger og forbehold.
|